Kære yogi og yogini
Her er, hvad jeg er rundet af og gerne deler ud af…
Helt fra ganske ung har bevægelse været en naturlig del af min hverdag. Jeg har siden barn rejst igennem idrættens verden og landede godt med volleyball på alle niveauer fra jeg var 16 år. Jeg har ikke tal på alle de timer, jeg har brugt i idrætshaller, men duften af aktivitet sidder stadigvæk i næsen.
Det blev mødet med kroppens styrke, koncentration og bevidst nærvær i højt tempo – igen og igen i et fællesskab, der søgte samme vej.
Som voksen var der også tempo – både i mit familie- og arbejdsliv.
Hvor lang tid kan du holde et højt tempo? Det spørgsmål tror jeg, mange stiller sig selv i vores verden, hvor vi slider på krop og sind, fordi vi skal være på langt mere, end vi kan holde til – og som udviklingen driver os til. Lige netop det med tempo skærpede min nysgerrighed på at finde vej til en balance. Derfor kom yoga ind i mit liv for mere end 20 år siden.
Det blev muligheden for at mærke efter, hvad der foregik i krop og sind med de skavanker, der indimellem dukkede op.
I yogaen fandt jeg vejen til bedre velvære.
Hver gang jeg var på yogamåtten, åbnede min egen visdomsport sig en smule mere og viste mig vejen hjem til mig selv. Lige siden har yogaen været min rejse hen mod den evige lyskilde – til mit eget nærvær og næring til krop og sind. Og denne vej vil jeg gerne guide dig hen til på yogamåtten…
Jeg er uddannet hos Dansk Yoga med hatha yogaen som fundament, og jeg fordyber mig stadig i paletten af emner, som hele tiden udvider min forståelse.
Over tid er min viden også blevet suppleret af utallige workshops og kurser, særligt med fokus på yoga nidra, de fem tibetanere, psoas-musklen, lymfesystemet og kropsterapi.
Min uddannelse som reiki healer I + II har givet mig yderligere indblik i, hvordan vi kan tage livet ind og bruge det.
Som menneske har jeg et positivt livssyn og ser potentialet i mennesker på yogamåtten. I min hverdag har jeg fundet en god balance. Jeg er selvstændig og arbejder to dage om ugen på kontrakt i en virksomhed – og resten af tiden i yogauniverset.
Som yogalærer er jeg passioneret omkring at møde og mærke mine yogier og yoginier med tilpasset nærvær, støtte og motivation. Altid med plads til et grin i fællesskabet – og altid med en intention om at guide hen mod den evige lyskilde til eget nærvær og næring.
Fra mit indre lys til dit
Dorte
namasté
Jeg går til yoga hos Dorte, fordi det er dejligt at få brugt hele kroppen.
Jeg bliver mere smidig, får mere energi og er blevet mere bevidst om mit åndedræt – især når jeg skal sove.
Derudover er Dorte et meget sødt og empatisk menneske, som er god til at læse den enkelte krop, og hun har en enorm tålmodighed.
Anette Gullaksen
Yogaen har hjulpet mig af med min migræne og givet mig en ro, jeg ikke vidste, jeg manglede.
Dorte skaber et nærværende og uhøjtideligt rum, hvor der er plads til både stilhed og smil – og det gør en kæmpe forskel
René Overgaard
1000 tak for din store hjælp og indsats i Yoga-workshoppen i forbindelse med vores temadag i fredags.
Det var virkeligt fedt, at du have lyst til at bidrage og giv deltagerne et indblik i yogaens fordele og muligheder.
Du var med til at få hele planen til at få op i en højere enhed og gav alle deltagere en fed oplevelse og mulighed for at prøve en ny aktivitet og skabe nye fællesskaber – og hvem ved måske en ny hobby.
Merete Lund
Yoga med Dorte – Stærkt Anbefalet!
Jeg startede til yoga hos Dorte sidste år uden erfaring og er nu i gang med anden sæson.
Hendes inkluderende undervisning og rolige stemme gør det nemt at føle sig hjemme. Holdet er sjovt og imødekommende, så alle kan følge med.
Yogaen har givet mig ro, færre nakkeproblemer og øget smidighed. Jeg glæder mig til næste sæson og anbefaler det varmt!
Saadia Jensen
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |